Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skolemad

Skolemad starter den 5. januar 

 - Et fælles projekt for trivsel og sundhed på Seden Skole

Få information om Skolemad, menu m.m. via linket:

https://fruhansenskaelder.dk/skolemad/foraeldreinfo

 

Kære forældre 

Den 5. januar 2026 startede vores nye skolemadsordning. Det betyder, at alle børn på 0. 1. 2. og 3. årgang har mulighed for at nyde et sundt og fælles frokostmåltid - et 3. årigt projekt, vi er stolte af at gennemføre i tæt samarbejde mellem Seden Skole og Fru Hansens Kælder. 

Hos Fru Hansen Kælder har vi i mere end 20 år arbejdet med at udvikle sund, velsmagende og næringsrig mad til børn. Vi leverer måltider baseret på friske, økologiske råvarer (minimum 90 % økologi) og samarbejder med Årstiderne om at skabe spændende og varierede retter. Vores mål er, at skolemaden skal styrke fællesskabet, trivsel og læring - og vi er glade for at være kommet i gang sammen med jer. 

 

Praktik - Sådan fungerer det i praksis

  • Maden laves på skolen, og i køkkenet står Sune, Sandie og Lisbeth klar til at kaste sig ud i projektet.
  • Måltidet spises i klasserne ca. kl. 11. I køkkenet pakkes maden til den enkelte klasse, og børnene hjælper med at transportere mad, tallerkner og andet ud til klasselokalerne.
  • Det er også et fælles projekt at rydde af efter frokost. 

 

Maden 

Vi, i Fru Hansen kælder, har lagt en 4-ugers menuplan som følges på skolen. Du kan se menuen via dette link https://fruhansenskaelder.dk/skolemad/foraeldreinfo 

Det er vores mål, at så mange børn som muligt skal kunne tage del i det fælles frokostmåltid. Hvis dit barn ikke spiser kød, har allergi, spiser halal eller har andre særlige kosthensyn, kan det med al sandsynlighed sagtens lade sig gøre at spise med. 

Tjek menuplanen - her kan du se allergener, halalhenvisning og vegetarangivelser. Hvis du er i tvivl eller har spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til os eller køkkenet. 

 

En ny rutine - vi hjælper hinanden 

I forbindelse med skolemadens opstart, er der mange nye rutiner, som både børnene og lærerne skal vænne sig til. Det kan tage lidt tid, før vi har fundet de bedste måder at gøre tingene på. Men vi lover, at vi gør os umage og følger projektet tæt, så vi hurtigt kan rette til. 

 

Forældremøde i foråret 

I løbet af foråret vil der blive afholdt et forældremøde, hvor I bliver inviteret til at komme og se og smage på maden og stille spørgsmål, I evt. brænder inde med. 

vi håber, at du er blevet lidt klogere på skolemaden. 

Vi ved at Skolemad bliver rigtig godt - og vi er glade for at være i gang. 

 

De bedste hilser

René Michelsen 

Fru Hansen Kælder