Her ligger Seden Skoles principper.

Indholdsfortegnelse

 

1.     Princip for definition af princip. 2

2.     Proces for vedtagelse af principperne. 2

3.     Vision for Seden Skole. 2

4.  Princip for motion og bevægelse i løbet af skoledagen. 3

5.     Princip for deling og klassesammenlægning. 3

6.     Princip for elevrådsvalg og -arbejde. 4

7.     Princip for skole/hjem-samarbejdet 5

8.     Princip for lejrskole. 8

9.     Mad og måltidsprincip for Seden Skole. 8

Forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen anbefaler følgende omkring klassekassen (December 2020)

10

1. Princip for definition af princip

Vedtaget: 13-05-2014	Version 1
Revideret: 9-10-2018	Version: 2.00
Revideret: 2-11-2021	Version: 3.00

 

• Et princip udtrykker grundlæggende holdninger, værdier og kvaliteter for skolen.
• Et princip bør formuleres så det er rummeligt og retningsgivende.
• Det er skolelederens ansvar at principperne følges og efterleves i hverdagen.
• Hvis principperne ikke følges, er det skolelederens ansvar at redegøre herfor.
• Principperne underlægges dialogbaseret tilsyn én gang årligt. Tilsyn tolkes bredt.
• Et princip bør tage udgangspunkt i skolens målsætning.

 

2. Proces for vedtagelse af principperne

Vedtaget: 16-06-2014	Version 2.00
Revideret: 9-10-2018	Version: 2.00

 

• Første møde debatteres indhold
• En skrivegruppe nedsættes
• Den fremadrettede proces besluttes ud fra emnets karakter. Beslutning om det endelige princip vedtages på et bestyrelsesmøde

 

3. Vision for Seden Skole

Vedtaget: 16-06-2014	Version: 1.00
Revideret: 29.01.2019	Version 2.00

 

Vi har en vision om at være lokalsamfundets fortrukne skole.

På Seden Skole arbejder vi på at skabe de bedst mulige forudsætninger for at ALLE elever trives og udvikler sig.
På Seden Skole stræber vi efter at eleverne indgår i sunde forpligtende læringsfællesskaber. Vi arbejder for at eleverne opnår mod og selvtillid til at blive aktivt deltagende medborgere i et demokratisk samfund.

Vi skal give eleverne mulighed for at udvikle faglige og sociale kompetencer, der gør dem til livsduelige unge mennesker. Dette mener vi vil udvikle hele mennesker, som både kan og vil forstå, samt deltage i et demokratisk samfund.

Klassens fællesskab skal danne grundlag for at der kan ske læring, dannelse og udvikling.

Seden Skole møder børnene hvor de er, og vil i tæt samarbejde med forældrene skabe rammen for et godt skoleliv.

 

4.  Princip for motion og bevægelse i løbet af skoledagen

Vedtaget: 16-06-2014	Version: 1.00
Revideret: 12-6-2018	Version: 2.00
Revideret: 09-04-2019	Version: 3.00
Revideret: 08-12-2020	Version: 4.00

 

Reformen foreskriver:

• Eleverne skal gennemsnitligt have motion og bevægelse i 45 minutter om dagen. Denne motion og bevægelse kan både lægges som en del af undervisningen i fagene og i den understøttende undervisning. Undervisningen i idræt og svømning kan tælles med, hvorefter der alene resterer 2-3 x 45 minutter om ugen, som skal lægges ind som en naturlig del af den varierede undervisning. Motion og bevægelse i pauserne tæller ikke i opgørelsen.

 

Det betyder at:

• Der skal skabes en fælles forståelse imellem lærer, pædagoger, elever, forældre og ledelse om hvad bevægelse er og hvordan det kan bruges i undervisningen.
• Motion og bevægelse understøtter den faglige læring i fagene og medvirker til optimering af læring.
• 5 * 45 min fordeles jævnt over dagen/ugen.
• Vurderingen af hvordan motion og bevægelse bedst muligt sikres i den samlede skoledag foretages af lærere og pædagoger på den enkelte årgang i samarbejde med ledelsen.

 

5. Princip for deling og klassesammenlægning

Vedtaget: 30/1-2012	Version: 1.00
Revideret: 12-12-2017	Version: 2.00

 

Deling og sammenlægning af klasser kan ske af pædagogiske og/eller ressourcemæssige grunde.

• Skolebestyrelsen orienteres om forestående klassedeling/ -sammenlægning.
• Forældre og elever orienteres kort via Intra/brev og inviteres i samme forbindelse til orienterende møde, hvor mulige modeller for sammenlægning præsenteres.
• På mødet orienteres om årsagen til deling/sammenlægning og skolen præsenterer tidsplan for forløb frem mod ny klassedannelse.
• Elever (og forældre) får mulighed for at ønske et antal kammerater, de gerne vil i klasse med.
• På baggrund af faglige og pædagogiske overvejelser samt eventuelle elevønsker og/eller tilbagemeldinger fra forældre, dannes nye klasser.
• Skolens ledelse laver den endelige fordeling i samarbejde med lærerne på årgangen.
• I klassedannelsen lægges vægt på, at alle klasser bliver velfungerende både fagligt og socialt.

 

Konkret lægges der vægt på:

• at eleverne forberedes bedst muligt på delingen/sammenlægningen. Eksempelvis gennem forudgående og efterfølgende holddeling på tværs af klasser og fælles arrangementer på årgangen.
• at skabe gode arbejds- og læringsmiljøer i de nye klasser
• at alle elever får mulighed for at etablere venskaber i de nye klasser
• at ressourcer fordeles jævnt i klasserne
• jævn fordeling af køn, etnicitet mm.

 

 

6. Princip for elevrådsvalg og -arbejde

Vedtaget: 15-04-2015	Version: 1.00
Revideret: 25-01-2022	Version: 2.00

 

Mål for elevrådet:

Målet er at etablere et elevråd, der taler elevernes fælles sag, for herigennem at sikre indflydelse på skoledagen og skolens udvikling.

 

Ledelsen:

Det er ledelsens opgave at skabe rammerne for elevrådsarbejdet, i samarbejde med kontaktlæreren, så elevrådet bliver en naturlig del af den demokratiske proces på skolen.

 

Kontaktlæreren:

Det er kontaktlærerens opgave at hjælpe elevrådet/elevrådsformanden med at få møderne til at fungere. Kontaktlæreren hjælper med at udarbejde relevante dagsordner og referater, og sikrer at opgaverne i elevrådet udformes og foregår på elevernes præmisser.

Det er kontaktlærerens opgave at sikre, at skolens lærere er orienterede om og får mulighed for at tage stilling til forhold/sager der behandles i elevrådet.

Kontaktlæreren sikrer, at elevrådets skolebestyrelsesrepræsentanter får den fornødne hjælp til i forbindelse med funktionen i skolebestyrelsen.

Elevrådsrepræsentant/ formand/næstformand:

Har til opgaver at samarbejde om dagsordner, der har betydning for alle på skolen og sikrer derved at eleverne bliver hørt i sager på skolen.

 

Elevrådet kan have indflydelse på skolens ordensregler, legeplads, aktiviteter for eleverne mm. Nedenstående opgaver er eksempler på opgaver der er en del af elevrådsarbejdet eller kan blive det:

 

• Mobilregler
• Sikker skolevej
• Fodboldturnering for 3.-5. klasse
• Talentshow for 3.-5. klasse
• All Star fest for 3.-5. årgang
• Skoleudvikling

 

Elevrådssammensætning og valgproces:

• Alle elever på skolen har valgret og er valgbare til elevrådet. Der afholdes valg til elevrådet hvert år inden udgangen af oktober måned. Valget er skriftligt.
• Vi har tre elevråd på skolen, fordelt på 1.-2. klasse, 3.-5. klasse og for 6.-9. klasse.
• 2 elever fra hver klasse er repræsenteret i elevrådet                                                                                  

7. Princip for skole/hjem-samarbejdet

Vedtaget: 25-08-2015	Version: 1.00
Revideret: 27-04-2021	Version: 2.00

 

Et godt og solidt skole/hjem-samarbejde er afhængig af en god og gennemtænkt kommunikation.

Dette skal ske gennem en konstruktiv og fremmelig dialog mellem skole og hjem på rette tid og sted.

Det overordnede mål for skole/hjem-samarbejdet på Seden Skole er at skabe de bedst mulige forudsætninger for at understøtte den enkelte elevs alsidige faglige, sociale og personlige trivsel og udvikling. Skole/hjem-samarbejdet finder sted omkring den enkelte elev, den enkelte klasse og om skolen som helhed.

Vigtige elementer i et godt skole/hjem-samarbejde er forældremøder, skole/hjem-samtaler og elevplaner og sociale arrangementer.

Princippet er lavet for at sikre eleven den bedste skolegang. Vi er 3 parter, der sammen arbejder om eleven, parterne har hver deres rolle i dette samarbejde, men har lige meget ansvar for at dette lykkedes.

 

For at skolehjemsamarbejdet kan blive en succes skal alle parter bidrage i denne proces.

Det betyder at…

Det pædagogiske personale:

• betragter alle forældre som en ressource i deres barns læring og udvikling

• arbejder med forskellige samarbejdsformer der skaber deltagelsesmuligheder og mulighed for medindflydelse for forældrene (se eksempel på årshjul)

• sikrer at forældrene løbende får indblik i, hvad eleverne skal lære, og hvilke metoder de arbejder med i skolen (ved f.eks. brug af ugeplan)

• arbejder kontinuerligt på at opbygge en tillidsfuld relation til forældrene, og inddrager forældrenes viden og perspektiver

• hjælper forældrene til en støttende frem for en kontrollerende rolle i deres barns læring og tilbyder alle forældre ideer til, hvordan de konkret kan understøtte elevens læring.

 

Ledelsen:

• har ansvaret for at princippet i personalegruppen omsættes i en fælles strategi for samarbejdet

• sikrer at den fælles strategi synliggør værdiorienteringen, ansvarsfordelingen og de ressourcemæssige rammer

• støtter og bakker løbende lærerne og pædagogerne op i det betydningsfulde daglige samarbejde med forældrene

• er ansvarlig for den løbende evaluering af skolens samarbejde med forældrene

• er bevidste om – og har en opmærksomhed på, at skole-hjem-samarbejdet ikke skal forstærke social ulighed

 

Forældrene:

Forældrene engagerer sig i deres barns skolegang. Dette gør de bl.a. ved at de:

• deltager i tæt kommunikation med skolen omkring deres barn ved at holde sig orienteret på Aula og tage tidlig kontakt til skolen, når de oplever udfordringer omkring eget barn og klassens trivsel. Kontakt omkring problemstillinger tages altid først til klasseteamet, og herefter kan skoleledelsen og dernæst skolebestyrelsen kontaktes.

• holder sig orienteret om hverdagen og stiller op, når der er brug for det.

• støtter op om deres barns og klassens trivsel og læring ved at deltage aktivt i klassens sociale liv (fx arrangementer)

• taler anerkendende om andre elever, forældre og personale.

 

8. Princip for lejrskole

Vedtaget: 9-10-2018

Version: 1.00

 

Lejrskolen skal medvirke til, at skolen åbner sig ud mod det omgivende samfund og inddrager det i et positivt og engageret samarbejde. Det er et supplement til den daglige undervisning på skolen, og skal være med til styrke kvaliteten af denne. Lejrskolen betragtes derfor som forlagt obligatorisk undervisning, hvor der især lægges vægt på det virkelighedsnære og konkrete. Endvidere kan det medvirke til at styrke det sociale sammenspil i en klasse.

Det tilstræbes at eleverne på 7. årgang på Seden Skole kommer afsted på lejrskole.

• Lejrskolen skal tjene et såvel fagligt som socialt formål.
• Lejrskolen skal tilrettelægges på en sådan måde, at den giver eleverne viden om det besøgte område.
• Lejrskolen skal indeholde elementer fra minimum 2 og gerne flere af årgangens fag: Dansk, matematik, historie, engelsk, tysk, geografi, biologi, idræt, fysik/kemi eller håndværk/design.
• Det tilstræbes at lejrskolen er 3-4 overnatninger.

 

9. Mad og måltidsprincip for Seden Skole

Vedtaget: 10/12-2019

Version: 1.0

 

Formål:

Formålet med princippet for mad og måltider er at Seden Skole har en sund kultur omkring mad og måltider. Sunde madvaner har stor betydning for børns trivsel og udvikling samt koncentration og læring. Skolen kan ikke ændre de grundlæggende levevilkår, men vi kan medvirke til at skabe sunde rammer for eleverne i det tidsrum de er i skole, og samtidig påvirke elevernes vaner. Det er naturligvis altid forældrene der har det overordnede ansvar

 

Sundhedsforståelse:

På Seden skole går vi ud fra det brede og positive sundhedsbegreb. Det indbefatter at alle har det godt fysisk, psykisk og socialt og ved hvad det vil sige at have det godt.

I forhold til mad og måltidspolitikken handler det om at eleverne kan forholde sig kritisk til hvad sund kost er. 

 

Mål:
Vores elever skal i løbet af skoledagen have mulighed for at ”tanke op” med næringsrigtig kost. Desuden er det vigtigt, at eleverne får gode kostvaner.
 

Forældrene:
En god madpakke er vigtig. Forældrene opfordres til at bidrage med sunde madpakker og minimere søde sager. Eleverne er mange timer i skole hver dag, og har brug for sund mad i løbet af skoledagen.

Skolen:
Skolen skal skabe gode rammer for at indtage maden, og tilbyde undervisning omkring sund kost og dens virkning til alle elever. Den enkelte elevs forhold til mad og sundhed skal opfattes som en vigtig del af elevernes udvikling. Skolen og det pædagogiske personale skal stræbe efter at være gode rollemodeller og skabe fællesskab om sunde vaner. Skolen skal tilbyde eleverne næringsrigtig og sund skolemad i boden. Det vil sige, et alsidigt og næringsrigtigt kostilbud som tager udgangspunkt i de officielle kostråd. Frugt og grønt skal være tilgængeligt, det samme skal koldt drikkevand.

 

Forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen anbefaler følgende omkring klassekassen (December 2020)

Klassekassen defineret af Organisationen Skole og Forældre: Heri indsamles bidrag fra forældrene, som går til formål ud over, hvad der normalt kan finansieres af skolens budget. Det kan dreje sig om lidt ekstra til ekskursioner eller lejrskoler, til sociale arrangementer i klassen el. lign. Det kan ikke gøres til en betingelse for nogen elevs deltagelse i klassens aktiviteter, at forældrene betaler til kassen.

Forældrene i hver enkelt klasse fastsætter selv et beløb til indbetaling til klassekassen. Der er ikke noget loft for beløbet, men skolebestyrelsen har her udarbejdet nogle anbefalinger som vi mener er vigtige at tage højde for når I, i klassen drøfter og fastsætter beløbet.

 

5. Det er vores erfaring i skolebestyrelsen at 150 kr. årligt er et rimeligt beløb som alle forældre kan være med til, og som samtidig muliggør at skabe aktiviteter for børnene.
    
5. Det er vigtigt at der forventningsafstemmes klassens forældre imellem, så I bliver nogenlunde enige om, hvor mange penge der skal betales og ikke mindst, hvad pengene skal bruges til. (F.eks. legetøj, udflugter, klassearrangementer med forældre/søskende…)
    
5. Tænk over at der er nogle, der ikke har så mange midler. Husk at der senere i skoleforløbet kommer store poster, f.eks. andendagen. Tal allerede tidligt om hvilket beløb I vil afsætte til disse poster, samt hvordan I vil betale det. Nogle klasser vælger at man betaler engangsbeløb (der kan eks. samles 750kr ind pr elev), og andre indbetaler ekstra årligt i en periode, så der spares op.
    
5. Husk at sociale arrangementer kan være meget billige (F.eks. lørdagsarrangement med snobrød og rundbold). Der kan aftales mange forskellige prislejer, der alle opfylder målet om at styrke det sociale sammenhold i klassen og forældrene i mellem.